Hop til hovedindholdet

Bedre Psykiatri Høje-Taastrup/Albertslund

Er det mors skyld?


Dato og tid

Onsdag d. 13. november 2024 kl. 17:00 til 19:00

Tilmeldingsfrist

Onsdag d. 13. november 2024 kl. 14:00

Sted

Sundhedshuset i Albertslund, Skolegangen 1, 2620 Albertslund Sundhedshuset i Albertslund
Skolegangen 1
2620 Albertslund

Er det mors skyld?


Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel

Onsdag den 13. november kl. 17-19 inviterer Bedre Psykiatri til fyraftensforedrag med forfatter og pårørendementor Dorthe Stieper i Sundhedshuset i Albertslund.

”Det er din skyld!” Mødre har gennem tiderne oplevet, at pilen peger på dem, hvis deres barn er psykisk sårbar.

Hvordan kan det være, at det er primært er mødrene, der føler og tillægges skyld? Det satte Dorthe Stieper sig for at undersøge, og det er blevet til bogen ”Er det mors skyld? Når mødre føler og tillægges skyld for deres børns psykiske mistrivsel”, som udkom i september 2022.

Dorthe Stieper har en baggrund som journalist og kulturformidler, men har siden 2017 arbejdet som pårørendementor for bl.a. forældre til børn (i alle aldre) med psykisk sygdom og særlige behov. I sit arbejde støder hun på problematikken igen og igen.

I sin nye bog interviewer hun 11 fageksperter med kompetent viden og markante holdninger i jagten på at finde ud af, hvad bl.a. psykologien, lægevidenskaben og køns- og kulturforskningen har at sige. De faglige eksperter er Lennart Pedersen, Susan Hart, Dion Sommer, Merete Nordentoft, Per Schultz Jørgensen; Bettina Post, Emilia van Hauen, Ulla Rung Weeke, Lars J. Sørensen, Nina Tejs Jørring og Preben Kok.

I foredraget fortæller Dorthe Stieper om:

        Baggrunden for bogen

        Er det mors skyld, når et barn udvikler psykisk sårbarhed?

        Hvis ja: Er der virkelig så mange dårlige mødre nu om dage, siden vi ser en stigning i børn og unges psykiske mistrivsel?

        Hvad gør skylden ved mødrene, relationen til barnet og samarbejdet om barnets trivsel?

        Hvad gør vi med mor-skylden? Som mødre, pårørende og fagprofessionelle?

 

Foredraget er gratis - du skal bare melde dig til for at sikre dig en plads.

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Bedre Psykiatri Høje-Taastrup/Albertslund
Tlf: +45 00
ha@bedrepsykiatri.dk

Kontaktinformation til arrangør

Bedre Psykiatri Høje-Taastrup/Albertslund
Tlf: +45 00
ha@bedrepsykiatri.dk